| Fodslaw Frederikshavn |
|
Hvad er Fodslaw ? Fodslaw er en landsdækkende vandreforening, hvor alle er velkomne. Der er 46 lokalforeninger fordelt over hele landet, med hovedkontor i Løgstrup ved Viborg. Fodslaw arbejder for at fremme vandresporten, hvor det ikke gælder om at komme først eller at gå længst.Der lægges stor vægt på gode natur oplevelser og godt socialt samvær.Der arrangeres ture i ind - og udland. Hvem er vi? Fodslaw Frederikshavn er en aktiv vandreforening, som er hjemmehørende i Frederikshavn og har aktiviteter fra Skagen i nord til Dronninglund i syd.Lokalt har vi eksisteret siden 1989 og er nu over 250 medlemmer. Hvad sker der i Fodslaw Frederikshavn? Vi arrangerer senior- trænings- og bus ture. Vi deltager i vandre arrangementer i ind - og udlandet.Der er ugentlige senior motionsture (ca. 5 km) tirsdag formiddag, og træningsture (ca. 10 km) enten torsdag aften i sommer halvåret eller lørdag eftermiddag i vinterhalvåret. Turene er i skov, klit og hede, ofte ad små stier hvor man normalt ikke selv kommer. Trods regn og slud, vi vandre ud.Vi har også weekend arrangementer med landsdækkende deltagelse, udflugter, hyggeaftner og foredrag, hvor hele familien kan deltage.Fodslaw Frederikshavn er landets tredje største arrangør af LADYWALK. Hvordan bliver man medlem? Det nemmeste er at møde op til en vandretur eller kontakte en fra bestyrelsen. Et medlemskab koster 255,- kr. for et år og dækker hele husstanden.Kontingentet dækker: lokalt kvartals program, Fodslaw bladet 6 gange årligt og årets vandrekalender samt stempelkort (så du kan følge med i hvor langt du går).Alle kan deltage 4 gange for at prøve om det er noget man syntes om, inden man bestemmer sig for et evt. medlemskab.Alderen er ingen hindring, vi sørger for at alle kan være med! Hvorfor blive medlem? Motion er sundt, både for legeme og sjæl!Du gør noget godt for dit helbred!Det giver velvære at være i god form!Du går ikke alene!Der er godt socialt samvær!Du kommer på steder hvor du aldrig har været før!Du ser landet fra en anden vinkel! Frisk luft og fælles vandring, du vil mærke en forandring.!! |